The Global Language of Business

GS1 Denmark ændrer vilkår og priser pr. 01.01.2024. Læs mere her

Nysgerrig på de nye priser og medlemsbetingelser pr. 1. januar 2024? Læs mere her

OBS: mandag d. 18. september og tirsdag d. 19. september til kl. 12 kan vi kun kontaktes på mail info@gs1.dk, grundet et eksternt arrangement

GS1-standarder


GS1-standarder er et fælles sprog til at identificere, mærke og udveksle informationer verden over.

Standarderne anvendes til at skabe sammenhæng mellem et produkt og de informationer, der er knyttet der til, som et produkts dna, når det bevæger sig gennem forsyningskæden

Nedenfor kan du se og læse mere om hvordan GS1-standarder er et fælles sprog til at identificere, mærke og udveksle informationer/data.

Identifikation

GS1-identifikationsnumre bruges til unik identifikation af produkter, paller, forsendelser og steder gennem hele forsyningskæden, over hele verden. GS1's identifikationsnumre udgør fundamentet for alle vores produkter, services og brancheløsninger.

Hvis du anvender GS1-identifikationsnumre, kan du være sikker, at ingen andre virksomheder bruger samme nummer. Det betyder, at to produkter, to paller eller to virksomheder ikke kan forveksles med hinanden noget sted i verden.

GTIN-13

Det typiske identifikationsnummer på produkter. GTIN anvendes til identifikation af detailenheder, salgskolli og paller. For at kunne tildele GTIN-13 til dine produkter, skal du først købe et GS1 virksomhedspræfiks. Er der behov for at angive information ud over identifikationen, anvendes standarden GS1-128.

Har du købt og oprettet stregkoder før?
Hvis ja, så kan du generere flere med GS1Trade Activate her.

GTIN-13 Vægt

Anvendes hvor der er behov for at angive produktets aktuelle vægt i selve stregkoden. Har du behov for mærke dine produkter med en mængevariabel stregkode, er du velkommen til at henvende dig til vores Medlemsservice.

GTIN-13 Pris

Anvendes hvor der er behov for at angive produktets aktuelle salgspris i selve stregkoden. Har du behov for mærke dine produkter med en mængevariabel stregkode, er du velkommen til at henvende dig til vores Medlemsservice.

GTIN-12 / UPC

Identifikationsnummer som kan være nødvendig for virksomheder med eksport til USA og Canada. Har du behov for at mærke dine produkter med en UPC- stregkode, er du velkommen til at henvende dig til vores Medlemsservice.

GTIN-14

Et GTIN-14 identifikationsnummer kan bruges til at stregkodemærke og identificere handelsenheder, heriblandt også kolli. GTIN-14 bruges f.eks. hvis du ønsker at angive et hierarki fra et produkt med identificeret med GTIN-13 til større enheder. Eksempelvis en karton indeholdende 6 detailenheder. Foruden dette anvendes GTIN-14 hyppigt i både GS1-128 stregkoder og GS1 systemer, som f.eks. GS1Trade Sync.

GTIN-8

Anvendes kun på meget små produkter, der skal scannes i en udgangskasse, og hvor det ikke er muligt at få plads til et GTIN-13 i en EAN-13 stregkode.

GLN

Et 13-cifret identifikationsnummer, som unikt identificerer modtager, afsender, leveringssted, varelager, butik osv. (lokationer).

GRAI

Identifikationsnummer, som identificerer udstyr, der kan genanvendes, fx en container eller en hospitalsseng. Har du behov for at mærke dine produkter med en GRAI, er du velkommen til at henvende dig til vores Medlemsservice.

Interne stregkoder

Se liste over interne stregkoder her.

ISSN / ISBN

Identifikationsnummer som bruges til bøger, magasiner eller tidsskrifter.

GSRN

Et GSRN bruges til at identificere enten modtager eller den enkelte udbyder af tjenesteydelser i forbindelse med et tjenesteydelsesforhold, som f.eks. anvendes i Elforsyningssektoren og Naturgassektoren. Skal du vide mere om brugen af GSRN, er du velkommen til at kontakte os.

SSCC

Identifikationsnummer til paller og andre typer forsendelser. For eksempel bliver to ens paller med samme produkt identificeret unikt med hver sin SSCC. Dette er en fordel i forbindelse med sporing og i lagerstyring. For at kunne tildele SSCC til dine produkter, skal du være i besiddelse af et GS1-virksomhedspræfiks.

Mærkning

GS1-stregkoder og RFID/EPC-tags er informationsbærere for GS1-identifikationsnumre. Det vil sige, at man indkoder informationer (fx et GTIN) om produktet, pallen e.l. i en stregkode. Ved hjælp af en scanner, kan man derefter hente GS1-identifikationsnummeret ind i sit it-system.

GS1-standarder omfatter flere typer af stregkoder, som er udviklet til forskellige brugsscenarier.

EAN/UPC

De kendte produktstregkoder, som hovedsagelig anvendes i detailhandlen. Det er disse stregkoder, der kan scannes i en udgangskasse.

GS1-128 (Pallelabels)

Stregkode der typisk bruges på karton- og pallelabels. Anvendes hvor der er behov for at indkode flere data.

EPC / RFID

RFID-tags med GS1's Electronic Product Code (EPC) behøver ikke være synlig ved scanning

ITF-14

Stregkode til bl.a. kartoner. Den kan trykkes direkte på karton.

GS1 Datamatrix

En 2D-stregkode, der primært er udbredt i sundhedssektoren, men også bruges i dagligvarehandlen. Kan kun scannes med en imagescanner.

GS1 Digital Link

GS1 Digital Link er en standard, som forbinder dine produktoplysninger til nettet gennem en stregkode, der blandt andet kan scannes direkte med en smartphone.

Dataudveksling

GS1-dataudveksling bruges til deling af forskellige typer data mellem handelspartnere, forbrugere og patienter. Dette kan fx være stamdata (logistikinformationer, næringsinformationer, billeder, ingredienser, etc.) om dine produkter, digital udveksling af ordre, fakturaer, forsendelsesadvis, eller avanceret sporbarhed på tværs af hele forsyningskæden.

GPC

Obligatorisk til udveksling af produktstamdata mellem GDSN-certificerede internationale datapools.

GDSN

Global Data Synchronisation Network (GDSN) er standarden, der anvendes til digital udveksling af produkt stamdata. GS1 GDSN muliggør at enhver virksomhed i et hvert marked kan dele produkt stamdata i høj kvalitet nemt. Den danske datapool GS1Trade Sync er bygget på netop denne standard

EPCIS

Electronic Product Code Information Services (EPCIS) er standarden, der anvendes til oprettelse og deling af hændelsesdata. Standarden giver transparens gennem hele forsyningskæden og hjælper med at svare på spørgsmålene: Hvad, Hvornår, Hvor, Hvorfor og Hvordan.

EDI

Electronic Data Interchange (EDI) er standarden der anvendes til digital udveksling af forretningsdokumenter. Standarden hjælper med og minimere manuelle processer samt nedbringe fejl. EDI standarden overholdes ved a følge regler før et forretningsdokument kan sendes eller modtages.